Naturen rundt om Skolerne i Boserup


 

Aktivkollegiet er en del af Skolerne i Boserup som ligger i udkanten af Roskilde, nær Boserup Skov, med den flotteste natur lige udenfor døren; skov, fjord, æbleplantage og hestefold.

Der er fem minutters gang til Roskilde Fjord hvor vi kan fiske og bade om sommeren.

Vi har også shelters og bålplads hvor vi holder til på lune sommeraftner.

 

Boserup Skov

Boserup Skov er et yndet mål for naturelskere i Roskilde og omegn. Den bliver intensivt udnyttet til mange forskellige former for fritidsaktiviteter.

Det er et dejligt sted at gå tur, og der er mountainbike-bane og hundeskov få minutters gang fra vores hoveddør.

På Skolerne i Boserup har vi to hunde som dagligt bliver luftet i hundeskoven.

På skolerne er der desuden et klassesæt af mountainbikes som bliver brugt på skolen – bl.a. på STU afdelingen. På Aktivkollegiet er det også muligt at benytte mountainbikes.

 

Skovens flora

Boserup skov er især kendt for en spændende flora. Her findes både hvid, gul og blå anemone, den meget særprægede skælrod, og om foråret kan man være heldig at finde den lækre morkelsvamp.

 

Naturreservat

Boserup skov er sammen med oldtidsminderne i Lejre blevet udnævnt til naturreservat.

Området har fået navnet Skjoldungernes land http://nationalparkskjoldungernesland.dk.

Det betyder bl.a. at staten hvert år bevilliger et beløb til udvikling af nationalparken.

Pengene er bl.a. blevet brugt til at anlægge stier og cykelruter.

Da området blev udnævnt som naturreservat kunne man sende forslag til naturreservat-udvalget.

På Skolerne i Boserup valgte vi i samarbejde med vores nabo Kattinge Værk at foreslå at der blev anlagt en sti rundt om Kattinge Vig.

 

Mest besøgte i Roskilde

Skolerne i Boserup ligger ved siden af en stor parkeringsplads og et busstoppested.

I weekenderne kommer der rigtig mange gæster på besøg i skoleven.

For nogle år tilbage lavede Roskilde Kommune en undersøgelse af de mest besøgte attraktion i Roskilde.

Ved at tælle de parkerede biler fandt man frem til at Boserup Skov kom ind på en klar førsteplads efter Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet.

 

Overnatning i skoven

Mange gæster i skoven kommer med rygsæk og soveposer for at overnatte i skoven.

I Boserup Skov er der flere shelter pladser der bliver brugt flittigt både forår, sommer og efterår.

STU afdelingen på Skolerne i Boserup har for nogle år stået for et projekt hvor de byggede to shelters og anlagde en bålplads.

Naturstyrelsens tipsmidler betalte for halvdelen af shelter byggeriet.

Shelterne ligger på skolens område i udkanten af et areal som ligger brak.

Det er muligt for offentligheden at benytte shelterne efter aftale med ledelsen på Skolerne i Boserup.

Botilbud natur og fiskeri - det er en del af miljøet på Skolerne i Boserup.
Skolerne i Boserup og natur er en god kombination for sårbare unge som har brug for ro. #Botilbud #Natur
Skolerne i Boserup ligger midt i fantastisk natur.

Flere fritidsaktiviteter

Aktivkollegiet Boserup
Boserupvej 100A, 2. sal
4000 Roskilde

Leder Ole Tarp

ole@skolerneiboserup.dk
22 68 28 65

cvr nr.  38191624